Business i Fredensborg: Erhvervsvenlighed, byudvikling og ESG i fokus i april 2026

AfNyheder om business

I april 2026 stod Fredensborg Kommune midt i en periode, hvor flere parallelle processer samtidig formede rammerne for det lokale erhvervsliv. På den ene side fortsatte kommunen med at arbejde med sin økonomiske og strategiske profil, mens DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed samtidig pegede på, at der stadig var udfordringer, især i infrastruktur og energi. Samtidig markerede nye ledelsesvalg og kommunale rapporter, at byudvikling og bæredygtighed var centrale styringspunkter for kommende år.

Kort overblik

April 2026 var en måned, hvor Fredensborg Kommune kunne pege på både konkrete beslutninger og mere langsigtede strategiske signaler til erhvervslivet. Budgetforliget for 2026–2029, som var indgået i efteråret 2025, lagde rammerne for kommunens økonomiske prioriteringer, herunder investeringer i daginstitutioner og vedligeholdelse af bygninger og legepladser. Samtidig var kommunen i gang med at tydeliggøre sin rolle som byudvikler og bæredygtig kommune gennem nye stillinger og rapporter.

For erhvervslivet var måneden også præget af DI’s årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed, hvor Fredensborg Kommune placerede sig som nr. 77 ud af 91 kommuner i 2025, en svag tilbagegang fra 74. pladsen i 2024. Dansk Industri pegede især på infrastruktur og energi som svage punkter, hvilket gav et klart signal til kommunen om, hvor der skulle arbejdes mere målrettet for at styrke rammevilkårene for virksomheder.

Samtidig markerede kommunen sin fokus på dialog og beredskab gennem blandt andet arbejdet i Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv samt Erhvervsrådet. Her blev rammesætningen for erhvervs‑, beredskabs‑ og bylivsopgaver tydeliggjort, og der blev arbejdet med at sikre en bedre sammenhæng mellem politiske beslutninger og lokale virksomheders behov.

Erhvervsvenlighed og DI-måling

I april 2026 var DI’s undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2025 stadig et centralt referencemateriale for både politikere og erhvervsliv i Fredensborg Kommune. Undersøgelsen viste, at kommunen var faldet fra 74. til 77. plads ud af 91 kommuner, hvilket placerede Fredensborg i den nederste halvdel af landets kommuner. Dansk Industri fremhævede, at kommunen lå som landets dårligste i kategorien infrastruktur og energi, hvilket direkte påvirkede virksomheders muligheder for at etablere og udvide sig.

For lokale virksomheder betød placeringen, at der fortsat var et tydeligt behov for forbedringer i transportforbindelser, adgang til energi og generelle rammevilkår. DI pegede på, at en styrkelse af infrastruktur og energi kunne gøre kommunen mere attraktiv for både eksisterende og nye virksomheder, især i forhold til logistik, industri og servicebranchen. Samtidig var der en klar sammenhæng mellem erhvervsvenlighed og beskæftigelse, da bedre rammevilkår typisk fører til flere arbejdspladser og en mere dynamisk erhvervsstruktur.

For Fredensborg Kommune var DI’s resultat et signal om, at der skulle arbejdes mere målrettet med infrastruktur og energi, samtidig med at andre styrkeområder som byudvikling og bæredygtighed blev videreført. Det betød blandt andet, at kommunen skulle forholde sig til, hvordan byggeri, trafik og energiforsyning kunne integreres i en samlet strategi for at styrke erhvervslivet.

Byudvikling og ny byudviklingsdirektør

En af de mest markante begivenheder i forbindelse med Fredensborg Kommunes udvikling i 2026 var tiltrædelsen af Katrine Buhl Møller som ny byudviklingsdirektør den 1. april. Hun skulle sætte retningen for byudviklingen i kommunen og stå for at koordinere de mange byggerier, planlægningsprocesser og udviklingsprojekter, der påvirker både boligmarkedet og erhvervslivet. Som byudviklingsdirektør skulle hun sikre, at byudviklingen skete i tæt dialog med politikere, erhvervsliv og borgere.

For erhvervslivet var Katrine Buhl Møllers tiltrædelse vigtig, fordi byudvikling direkte påvirker, hvor virksomheder kan etablere sig, hvordan de kan tilgå arbejdskraft og hvordan de kan udvikle sig i fremtiden. En tydelig og konsistent byudviklingsstrategi kunne gøre det lettere for virksomheder at planlægge investeringer og ansættelser, samtidig med at den kunne styrke kommunens attraktivitet som erhvervslokation.

Samtidig arbejdede kommunen med at sikre, at byudviklingen var bæredygtig og integreret med andre politikområder som natur, klima og transport. Det betød, at der blev lagt vægt på, hvordan nye byggerier kunne understøtte både boligbehov og erhvervsaktivitet, samtidig med at de opfyldte krav til energieffektivitet og miljø.

Budget, investeringer og bygningsmasse

Baggrunden for mange af de beslutninger, der påvirkede erhvervslivet i april 2026, var Budgetforlig 2026–2029, som var indgået i efteråret 2025. Forliget, der gik under overskriften “Velfærd, natur og fremtidssikring”, lagde rammerne for kommunens økonomiske prioriteringer frem til 2029. Det omfattede både besparelser og investeringer, herunder byggeri af to nye daginstitutioner i Kokkedal og Fredensborg, samtidig med at der ikke længere var behov for at bygge daginstitutioner i Humlebæk og Nivå.

For erhvervslivet var budgetforliget vigtigt, fordi det påvirkede både kommunens udgifter og investeringer, hvilket igen påvirkede beskæftigelsen og efterspørgslen efter bygge‑ og anlægsydelser. Samtidig havde kommunen en betydelig bygningsmasse med omkring 492 bygninger fordelt på 116 ejendomme og 69 legepladser, hvilket krævede vedligeholdelse og modernisering. Det skabte muligheder for lokale byggevirksomheder og håndværkere, men også krav om effektivitet og kvalitet.

Samtidig var der en klar sammenhæng mellem budget og erhvervsvenlighed, da en velafbalanceret økonomi kunne give kommunen råd til at investere i infrastruktur og energi, som DI havde fremhævet som svage punkter. Det betød, at kommunen skulle forholde sig til, hvordan den kunne finansiere både velfærdsydelser og investeringer i rammevilkår for erhvervslivet.

ESG, bæredygtighed og erhvervsrådet

I april 2026 var Fredensborg Kommune også i gang med at tydeliggøre sin rolle som bæredygtig og ansvarlig kommune gennem sin første ESG‑rapport. Rapporten var et resultat af et ønske fra borgmesteren om, at kommunen skulle rykke hurtigt med at få udarbejdet en systematisk beskrivelse af sine miljø‑, social‑ og styringsaspekter. For erhvervslivet var ESG‑rapporten vigtig, fordi den gav et klart signal om, at kommunen tog bæredygtighed alvorligt, hvilket kunne gøre den mere attraktiv for virksomheder, der selv arbejdede med ESG‑krav.

Samtidig arbejdede kommunen med at styrke dialogen med erhvervslivet gennem Erhvervsrådet, som havde til opgave at sikre en god dialog mellem Byrådet og det lokale erhvervsliv. Rådet fungerede som en platform for at diskutere både konkrete sager og mere langsigtede strategier, og det gav erhvervslivet mulighed for at påvirke beslutninger, der påvirkede deres rammevilkår. Det var især vigtigt i lyset af DI’s resultater, hvor der var behov for at forbedre infrastruktur og energi.

For virksomheder i Fredensborg Kommune betød det, at de havde både formelle og informelle kanaler til at påvirke beslutninger, samtidig med at de kunne forvente, at kommunen arbejdede med at forbedre rammevilkårene. Det kunne gøre det lettere at planlægge investeringer og ansættelser, samtidig med at det styrkede tilliden til kommunen som samarbejdspartner.

Beredskab, beredskabsopgave og byliv

En anden vigtig udvikling i april 2026 var rammesætningen af beredskabsopgaven i Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv. Udvalget havde til opgave at sikre, at kommunen var forberedt på både akutte og langsigtede udfordringer, herunder naturkatastrofer, pandemier og andre krisesituationer. For erhvervslivet var det vigtigt, at der var en klar beredskabsstrategi, som kunne minimere afbrydelser i drift og beskæftigelse.

Beredskabsopgaven omfattede både planlægning, koordination og kommunikation, og den skulle sikre, at kommunen kunne reagere hurtigt og effektivt i en krise. Det betød, at der blev arbejdet med at identificere kritiske infrastrukturer, sikre adgang til nødvendige ressourcer og etablere klare procedurer for samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet og andre aktører. For virksomheder var det vigtigt, at de vidste, hvordan de kunne få adgang til støtte og information i en krise.

Samtidig var der en klar sammenhæng mellem beredskab og byliv, da en vellykket beredskabsstrategi kunne styrke tilliden til kommunen og gøre det lettere for erhvervslivet at planlægge for fremtiden. Det betød, at der blev lagt vægt på at integrere beredskab i alle aspekter af byudvikling og planlægning, så kommunen var forberedt på både akutte og langsigtede udfordringer.

Kilder

Lignende indlæg